Er du en af de sejeste drenge/piger, som bare elsker at stå derhjemme og fyrre den af? Så se her, for Super Stars er nu klar til at starte ny sæson!
Er du glad for at bevæge dig foran spejlet derhjemme, eller lave opvisning for hele familien med den nyeste dans som du selv har lavet? Det her hold er for alle dem som elsker at bevæge og danse til musik. Vi arbejder med musikforståelsen, balance, styrke, smidighed og lærer serier til ny samt ældre musik i genren Streetdance / Hiphop og Disco.
I løbet af sæsonen vil trænerne på Super Stars holde spændende begivenheder for børnene, som de kan glæde sig og se frem til! Pga. Corona har vi holdt lidt igen med dette, men nu håber vi at alle begivenheder kan komme på spil igen!
I slutningen af sæsonen vil dette hold også deltage til den lokale opvisning som afholdes i idrætscenteret - det pleker at være en festdag for store og små, hvor man får vist hvad man har lært igennem sæsonen, og man får lov til at se de andre hold i SGF.
Super Stars kører både onsdag og torsdag, så tilmeld jer den dag der passer bedst!
Hvis det her lyder som noget for dig, så tag din bedsteven eller veninde i hånden og tilmeld jer! Vi får nogen rigtig sjove dansetimer.
Der vil være Kigge-På-Dag for forældre de sidste 5-10 min, første trænings gang i hver måned, så der kan ses hvad børnene har lært. Det vil sige at forældre ikke er med til træningen i salen ud over denne dag. Husk en drikkedunk da vi kan få det varmt, samt dansesko eller bare tæer - Det bliver mega fedt!
Vi glæææææder os og ser frem til at se jer!
Dette hold er for årgangene 2014 til 2016!
HOLDLEDER JASMIN BOLDT-JØRGENSEN
Husk altid at tilmelde dig/deltageren efter anvisningen for årgang(e) på holdet. Er deltageren ikke den korrekte årgang/alder, kan denne blive slettet fra holdet.
Ved tilmelding af børn er det meget vigtigt at data (navn, adresse og fødselsdag) er korrekte. Solrød Gymnastikforening modtager tilskud fra Solrød kommune og dette tilskud er afhængigt af, at vores oplysninger om medlemmerne er korrekte. Ellers kan det betyde at vi mister tilskuddet, med deraf følgende kraftig stigning i kontingent fremover.
NB! Holdet gennemføres ved minimum 15 betalende og deltagende medlemmer.
Bliver holdet overtegnet, sker der optagelse på venteliste via tilmeldingssystemet.
Ingen optagelse på venteliste pr. telefon eller e-mail.
Læs mere om al det praktiske i SGF her
Jasmin har gået til dans det meste af sit liv, og har siden 2009 været instruktør i SGF, hvor hun startede som hjælpeinstruktør på Lørdagsbørn som hun siden 2011 har været holdansvarlig for.
Kurser:
- Minihjælper
- Hjælpeinstruktør
- Gymnastikuddannelse 1
- Gymnastikuddannelse 2
- Springsikker
Jasmin er instruktør på mini stars onsdag + torsdag, Superstars onsdag + torsdag, Mega stars onsdag + torsdag og på Lørdagsbørn
Mathilde er født i 2008 og har selv gået til gymnastik fra hun var 2 til 12 år. Hun startede til dans, da hun var 8 år og danser stadig. mathilde har været træner siden 2019.
Kurser:
Mini-/hjælpeinstruktøruddannelsen
Springsikker Basis
Gymtræner 1 basisuddannelsen
Mathilder er træner på:
Rejsemus
Rejsetrolde
Mini Stars
Super Stars
Mega Stars
Mit navn er Sophia Isabella. Jeg er født i 2010 og har gået i Solrød Gymnastikforening i 2013, de seneste år på Soljump. Jeg har danset disko i 2 år og har været minihjælper siden 2021 på foreningens børnedansehold.
Sophia skal være minihjælper på følgende hold:
Sophia er minihjælper på følgende hold:
Badutspring
Springfiduser
Mini stars onsdag
Super stars onsdag
Kurser:
Hjælpeinstruktør