Er du vild med at lave kolbøtter i sengen, stå på hænder op af døren, slå vejrmøller i haven, eller vil du lære alle disse ting – så er det her holdet for dig.
Vi laver en masse gymnastik og bevægelse og har det sjovt i alle vores timer.
Igennem sæsonen vil vi ikke kun lære at lave gymnastik og springe på skumredskaber. Vores gymnastiktimer består også af sjov og ballade som forskellige lege, balance og styrke øvelser eller andet som vil udfordre motorikken og gøre den bedre!
Lørdagsbørn vil I slutningen af sæsonen deltage I Solrød Gymnastikforeningens forårsopvisning, og hvad vi den dag vil vise til mor, far og bedsteforældre, det må forblive en overraskelse. Måske en rytme serie til pigerne, og en styrke sekvens til drengene - hvem ved?
Det finder i ud af ved at tilmelde jer holdet.
Hvis det her lyder som noget for dig, så husk din drikkedunk, gymnastiksko og en hårelastik hvis håret er langt – og så vil vi sammen udforske gymnastikverdenen!
Vi glæder os til at se dig :-)
HOLDLEDER JASMIN BOLDT-JØRGENSEN
Husk altid at tilmelde dig/deltageren efter anvisningen for årgang(e) på holdet. Er deltageren ikke den korrekte årgang/alder, kan denne blive slettet fra holdet.
Ved tilmelding af børn er det meget vigtigt at data (navn, adresse og fødselsdag) er korrekte. Solrød
Gymnastikforening modtager tilskud fra Solrød kommune og dette tilskud er afhængigt af, at vores oplysninger om medlemmerne er korrekte. Ellers kan det betyde at vi mister tilskuddet, med deraf følgende kraftig stigning i kontingent fremover.
NB! Holdet gennemføres ved minimum 15 betalende og deltagende medlemmer.
Bliver holdet overtegnet, sker der optagelse på venteliste via tilmeldingssystemet.
Ingen optagelse på venteliste pr. telefon eller e-mail.
Læs mere om al det praktiske i SGF her
Marcelline startede til gymnastik i 2004, og har siden 2011 været instruktør i foreningen.
Kurser:
- Hjælpeinstruktør
- Leder- og træneruddannelse (LUP)
Marcelline er træner på Turbo mini, Turbospring og Lørdagsbørn
Jasmin har gået til dans det meste af sit liv, og har siden 2009 været instruktør i SGF, hvor hun startede som hjælpeinstruktør på Lørdagsbørn som hun siden 2011 har været holdansvarlig for.
Kurser:
- Minihjælper
- Hjælpeinstruktør
- Gymnastikuddannelse 1
- Gymnastikuddannelse 2
- Springsikker
Jasmin er instruktør på mini stars onsdag + torsdag, Superstars onsdag + torsdag, Mega stars onsdag + torsdag og på Lørdagsbørn
Julie er født i 2010 og har gået til gymnastik siden 2012, både på springbørn, Soljump mini og Soljump. Soljump startede hun på i 2021. Hun startede som hjælpeinstruktør i 2022
Julie er minihjælper på
Lørdagslopperne 1
Lørdagslopperne 2
Lørdagsbørn
Kurser:
Mini/hjælpeinstruktøruddannelsen 2022
Smilla er født i 2009 og har gået til gymnastik siden hun var lille. I dag er hun gymnast på Soljump. Smilla har været træner siden 2020, hvor hun startede som hjælpeinstruktør.
Kurser:
Hjælpeinstruktørkursus
Smilla er træner på følgende hold:
Lørdagsbørn
Lørdagslopper 1
Lørdagslopper 2
Jeg startede selv til gymnastik da jeg var helt lille, først jazzballet og siden springgymnastik, og jeg blev også hjælpetræner på springholdene.
Siden blev det mere seriøst da jeg startede på holdet Shovbizzerne, der var jeg i mange år og tænker stadig tilbage på nogle fantastiske oplevelser.
Da uddannelse og arbejde fyldte mere og mere, blev det til en lang pause fra gymnastikken, først da vi fik børn startede vi med egne børn på familiehold, og jeg blev hurtigt inddraget i at være voksenhjælper på et familiehold. Så fik jeg instruktøruddannelse gennem SGF og senere også mange andre gode kurser, b.la Gymnastiklege og opstillinger, Familier med fart på, Springsikker som det nyeste og naturligvis førstehjælp. Nu har jeg haft familiehold ’Lørdagslopperne’ og et børnehold ’Lørdagsbørn’ i siden 2015 år. Det er stor fornøjelse at komme hver lørdag og se alle børnene der er så glade og nyder at bruge kroppen aktivt.
Jeg har gået til gymnastik siden jeg var lille. I 2014 startede jeg til gymnastik i SGF (soljump), hvor jeg også startede som minihjælper og nu er jeg instruktør. Jeg har instruktør kursus 1 (G1).
Iben er født 2008, og har gået til gymnastik siden jeg var 5 år gammel. I 2020 startede jeg som hjælpeinstruktør.
Kurser:
Springsikker basis
Livreddende Førstehjælp